Ikke-reglen

Ikke-reglen
Bruges til at finde hoved/bisætninger.
1. Hovedsætning: "ikke" kan ikke ind-
sættes mellem subjekt og verballed.
Ex: jeg (ikke) gik, da han kom.
2. Bisætning: "ikke" kan godt indsættes
mellem subjekt og verballed.
Ex: jeg gik, da han (ikke) kom.

Danske encyklopædi.

Игры ⚽ Нужна курсовая?

Look at other dictionaries:

  • Matrix — Den overordnede del af en helsætning, som ikke er en ledsætning. Syn. Hovedsætning, sætningsstamme. Ex: jeg sagde, at jeg ville komme. Kendetegn: 1. Kan stå alene (ikke altid, se Hovedsæt.) 2. Kan have omvendt ordstilling 3. Kan findes ved ikke… …   Danske encyklopædi

  • § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma …   Dansk ordbog

  • Bøssemester — Bøssemester, i 15. 17. århundrede en kunstmæssig uddannet artillerihåndværker i Tyskland. Bøssemesteren blev lavsmæssig uddannede, men udgjorde dog ikke noget egentlig lav. De hørte i reglen til de bedre borgere i byerne. Den unge bøssemester… …   Danske encyklopædi

  • § 52. Kolon — (1) FORAN ORDRET GENGIVELSE Kolon bruges efter et anførende udtryk (inkvit) der står foran ordret gengivelse af tale, tanke, skrift osv.: Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.« Jeg tænkte straks: »Nu bliver det min tur!« På skiltet skrev jeg:… …   Dansk ordbog

  • Go — er et orientalsk brætspil for to personer. Spillet er Østens svar på skak, og er meget strategisk orienteret. I det gamle Japan betragtedes spillet som en naturlig del af en krigeruddannelse. Selv i vore dages Kina, Taiwan og lignende lande menes …   Danske encyklopædi

  • Fakir — 1. Muhammedansk tiggermunk. 2. Indisk selvplager. Fakir (arabisk: fattig) er en almindelig forekommende betegnelse for muhammedanske dervisher. I Europa anvendes det specielt om de i Indien levende selvplagere og asketer, de såkaldte Jogi er,… …   Danske encyklopædi

  • § 9. Konsonanter i opslagsformer — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe, hedde, bygge, trække, skulle, tapper, værre, masse. Der skrives… …   Dansk ordbog

  • § 23. Substantiver på -el, -en og -er — I mange af de substantiver der ender på el, en eller er, kan eller skal e foran l, n eller r stryges når ordet bøjes: gidsel gidslet gidsler. figen figenen fig(e)ner. teater teat(e)ret teatre. Bemærk at der ikke kan stå to ens konsonanter foran l …   Dansk ordbog

  • § 58. Anførselstegn — Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »...« og ... ; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›...‹ eller ... (se punkt 4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk… …   Dansk ordbog

  • Axiom — Et Axiom er en grundregel, der antages at være sand. Reglen kan ikke bevises. Eksempelvis antages det i klassisk geometri, at man altid kan tegne en linje med en vilkårlig længde. Generelt bygger matematikken udelukkende på axiomer, i lighed med …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”